Nyheder fra Sundby Boldklub
14. oktober 2011 - 10:30 af: Flemming Kyllesbech
U9 - pigerne skulle torsdag spille sidste udendørs stævne på græs for i år.Egentlig skulle kampene have været spillet søndag i efterårsferien.
men Pioneren var så venlige at afgive hjemmebanen og komme til os i stedet, så da CIK stillede med 2 hold, fik vi stablet et lille stævne på benene.
Vi kunne nemlig mønstre 3 hold: Scorepigerne, toptøzerne og tordentøzerne.
Så må det der da være "kassedamerne," sagde Asta og nikkede over mod CIK, der på trøjerne reklamerer for Netto.
Den grinede vi meget af...............og CIK's ene hold så da også ud til at være i den ældre del af U9-segmentet.
"De er ikke større, end de kan ligge ned," blev vi enige om. ......."og skal vi så komme i gang."
Mai's storebror Lau fra U10-drengene havde fået tjansen som stævneledelse og fik afviklet kampene hurtigt og effektivt.
Den hastigt synkende sol opfordrede til bevægeligt spil, og det blev det ikke kun på det fysiske plan.
Pigerne har virkelig udviklet sig gennem det sidste halve og hele år.
Holdene var forsøgt lavet jævnbyrdige med en blanding af 'mindre øvede', 'øvede' og 'meget øvede'.
Den opdeling kan vi godt snart stryge.
Alle kæmper og spiller, så det er en fornøjelse.
Og specielt dejligt er det at se (og høre), at ingen brokker sig og pigerne kollektivt tager den kedelige målmandsplads på skift.
Sådan skal et hold være.
Med 6 hold i gang fik vi spillet et hav af kampe, den sidste afviklet da solen var forsvundet bag Vor Frelser kirke.
Resultaterne valgte vi fra starten at se stort på, da det mere drejede sig om at få alle pigerne i spil.
Der var rigtigt mange high lights......f.eks fik Zoé 4 mavepustere på 40 sekunder og spillede videre som om intet var hændt,
Terese frøs om fingrede, hvorefter hun fik en hammerbanker af et skud på hænderne...............så frøs hun ikke mere, Vigga, der en sjælden gang forlod sin plæneklipperrolle i forsvaret og gik med frem og bankede en bold i gardinerne, hvorefter hun nærmest lidt smågenert luntede tilbage..........men det smil, der spillede om munden afslørede dig, Vigga.
Det var også et flot mål.
Indimellem, når den kolde nordenvind slog om, duftede Erlands marinerede kyllingelår helt over på banerne.
Om det var derfor, vi manglede et par piger til den sidste kamp, vides ikke.
Men det var en fornøjelse at slå døren op til tutten og se 80 børn og forældre samlet til fællesspisning efter stævnet.
Som vores webmaster skrev i forbindelse med Sundby's udnævnlese til årets ungdomsklub, er engagerede forældre en betingelse for engagerede trænere.
Skulle aktiviteterne på banen ikke være nok, kan jeg altid alliere mig med Erland og hans marinerede kyllingelår.
Tak for en god efterårssæson.
Mikael