sundbyb

Mikrofodboldskole, 2004 - 2006 - DBU Fodboldskole 1998 - 2004 - Fodboldcamp 1996 - 1996

Nyheder fra Sundby Boldklub
15. februar 2012 - 10:16 af: Flemming Kyllesbech

Denne fordeling giver således børn født i 2004 frit valg imellem at deltage på Mikrofodboldskolen og Fodboldskolen, eller begge dele. Læs mere om de enkelte skoler.

Det samme gør sig gældende for årgang 1998-1999 at de har frit valg imellem Fodboldskolen og Fodboldcamps - eller begge dele.

Hvor er der fodboldskoler?
Der afholdes fodboldskoler geografisk fordelt over hele landet fra uge 27 til 32.
Du kan finde en fodboldskole i dit område ved at klikke her.


Varighed
Fodboldskolen er uden overnatning, og børnene skal derfor afleveres inden kl. 9.00 om morgenen og afhentes igen kl. 15.00 hver dag fra mandag til fredag i afviklingsugen.

Billetpris

Det koster kr. 730,- (BILLETnet gebyr udgør kr. 30,-) at deltage på en fodboldskole og tilmeldingen er bindende.

Læs mere om tilmelding og billetsalg her.


Alt dette er til dig
Udover en spændende og lærerig uge med fodboldtræning og sjov får du på fodboldskolen:
  • landsholdets flotte træningssæt bestående af t-shirt og shorts fra Adidas
  • et diplom for deltagelse på DBU Fodboldskole
  • din egen personlige drikkeflaske
  • en unikt designet Select fodbold i Talento kvalitet
  • et gruppefoto (OBS! Der skal betales ekspeditionsgebyr på kr. 49,-)
  • nye venskaber
Mad og drikke
DBU vil gerne opfordre til at børnene får tilstrækkelig sund kost, og herigennem energi til at imødekomme en fysisk krævende dag.
Arla tilbyder alle deltagende klubber der søger om det, mulighed for at få frisk kold mælk til frokost samt udbetaler tilskud til de klubber som laver en sund madordning. Til de forældre som gerne vil lave en madpakke har Arla lavet en række spændende madpakke tips, se mere på www.arla.dk/densundehalvleg
Fotografering

Alle deltagere på Fodboldskolen bliver fotograferet af firmaet FotoiT ApS til såvel et gruppebillede som et portrætfoto. Deltagerne fotograferes iført den nye landsholdstrøje.

Gruppebilledet og portrætfotopakken kan bestilles på
www.fodboldskolefotos.dk efter fodboldskolens afslutning. Dette kræver login og password som beskrevet dels på ovenstående webadresse, dels i den mail der sendes direkte til alle der ønsker dette, og endelig i den fodboldskoleavis der udleveres til deltagerne på fodboldskolen. Hvis du har spørgsmål skal du ringe til FotoiT på 86 18 45 18.

Gruppebilledet i A4 størrelse koster kr. 49,- i ekspeditionsgebyr og porto.

Portrætfotopakken som koster kr. 159,- excl. ekspeditionsgebyr på kr. 49,- består af:
  • 1 holdfoto, A4 cm.
  • 1 portrætfoto, 15x21 cm.
  • 1 ark med 2 portrætfotos, 10x15 cm.
  • 1 ark med 4 portrætfotos, 7x10 cm.
Endelig vil det være muligt for kr. 12,- at downloade portrætbilledet til mobiltelefon.

Husk derfor at sætte kryds på tilmeldingskuponen, for disse portrætfotos af dit barn.

DBU forbeholder sig retten til at anvende fotos af situationer med alle deltagere, trænere, ledere og tilskuere på DBUs aktiviteter i markedsføringsmæssig sammenhæng uden beregning.
Frokost
Børnene skal selv medbringe madpakke. Dog vil der i mange klubber være mulighed for at købe frokost i cafeteriaet.
Påklædning
  • Fodboldtøj
  • Benskinner
  • Fodboldsokker
  • Fodboldstøvler
  • Håndklæde m.v. til bad
  • Skiftetøj - i tilfælde af regn
  • Solcreme med høj faktor (hvis vejret er til det)
  • Madpakke til frokost (på nogle skoler kan frokost købes)
  • Evt. ekstra gummisko til ømme fødder
Trænere
Vi ansætter i samarbejde med klubberne alle trænerne til landets Fodboldskoler. Vi forsøger altid, at rekruttere de bedst kvalificerede trænere. Vores mål er, at flest mulige af trænerne på DBUs Fodboldskole er i gang med eller har gennemført en af DBUs træneruddannelser. Nye trænere forsøger vi at informere bedst muligt via vores undervisningsmateriale. Dette for at få en høj kvalitet hos trænerne, så træningen kan afvikles under hensyntagen til den niveauforskel, der nødvendigvis vil være i grupperne. Dygtige og engagerede trænere samt motiverede børn giver den optimale oplevelse.

Hvis der er en fodboldskoletræner gemt i dig så læs mere her.

Gruppesammensætning
Vi inddeler deltagerne i grupper med maksimum 16 piger/drenge i hver. Det foregår så vidt muligt efter alder og køn, og ikke efter deres fodboldmæssige evner. Trænerne tilgodeser at undervisningen foregår på en sjov og udviklende måde med børnenes fysiske, psykiske og sociale udvikling i centrum.
Fodboldskolen er stedet hvor børnene møder nye venner, og du behøver derfor ikke være bekymret for at dit barn ikke vil trives i en "ny" gruppe. Vores erfaring viser, at børnene meget hurtigt falder til. Skolelederen vil derfor kun i særlige tilfælde foretage rokader og i så fald først efter mandagen.
Pauseaktiviteter.
Pauser er nødvendige - især på en varm sommerdag. Så ind imellem Fodboldskoleugens mange lektioner i teknisk træning er der bevidst lavet pauser, hvor grupperne kan slappe af, fylde drikkedunkene op igen eller måske selvtræne lidt.
I tilfælde af heldagsregn kan trænerne vælge at vise børnene fodboldvideoer til inspiration.
Pædofili
DBU prioriterer børns sikkerhed mod pædofili meget højt.
Vi tjekker konsekvent alle vores Fodboldskoletrænere i forbindelse med deres ansættelse ud fra definerede og objektive kriterier via Det Centrale Kriminalregister.
Læs mere om DBUs politik omkring pædofili her.
Transport
Du har selv ansvaret for, at dit barn bliver transporteret til og fra afviklingsstedet.