Mikrofodboldskolen minder om den 'rigtige' Fodboldskole. Den store forskel er dog at børnene ikke er i gang en hel uge, hvilket er for lang tid for små børn, samt at forældrene deltager. Dette sammenholdt med fokus på leg, skal være med til at sikre børnene et godt bekendtskab med fodbold. Deltagerne arbejder ud fra princippet '1 bold pr. spiller' og fodboldindlæringen foregår 'gennem leg'.
For at deltagerne ikke skal tabe overblikket og blive utrygge, er de inddelt i grupper á 12 børn, der er sammen gennem hele weekenden. I perioder laver børnene øvelserne alene, mens de voksne i andre tilfælde deltager.
På den måde sikres det at alle -uanset niveau- kan deltage og få en god oplevelse.
Læs om DBUs holdninger til børne- og ungdomsfodbold her
Læs om de 10 forældrebud her
| Mikrofodboldskolen er bygget op omkring 3 typer moduler : - Børnene er sammen i gruppen uden forældre
- Børnene er sammen med en anden gruppe børn
- Forældrene deltager i øvelserne
|
Alle øvelser er enten styret af gruppetræneren eller 'trænerlederen', der er den ansvarlige træner på stedet.
På Mikrofodboldskolen er størstedelen af søndagen del af et tema, og temaet i år 2011 er 'Indianer'.
Deltagerne skal i løbet af weekenden være klædt ud som indianere og spille fodbold på prærien, samt deltage i en skattejagt, der afslutter hele Mikrofodboldskolen.
Mikrofodboldskolen afholdes i weekend; d. 6.-8. maj 2011.
| Fredag fra kl.16.30-18.30
Lørdag og søndag fra kl. 10.00-15.00 |