Nyheder fra Sundby Boldklub
5. oktober 2011 - 02:14 af: Flemming Kyllesbech Jeg vil gerne på egne og holdets vegne, sende en undskyldning til alle de herlige Sundby-folk der havde valgt, at tilbringe de dejlige solskinstimer på Kløveren for at støtte os i kampen mod Vigerslev. Det var ikke i orden at vi levere sådan en indsats. Hvad er din reaktion på kampen?
- Vi er efter en meget skidt kamp meget tilfredse med et point. Vigerslev havde bestemt fortjent mere end de fik. Vi havde et par nye spillere med i truppen grundet afbud og det slog tydeligvis vores rytme i stykker. Folk prøvede dog at kæmpe det bedste de havde lært, men vores spil kom aldrig til at hænge sammen. Her burde jeg nok have lavet et par ændringer tidligere i kampen, hvilket jeg er sikker på kunne have ændret kampen for os, så jeg tager helt klart den dårlige indsats på mine skuldre.
I den forbindelse vil jeg gerne på egne og holdets vegne sende en undskyldning til alle de herlige Sundby-folk der havde valgt at tilbringe de dejlige solskinstimer på Kløveren for at støtte os i kampen mod Vigerslev. Det var ikke i orden at vi levere sådan en indsats.

Hvordan vurderer du modstanderen efter jeres opgør?
- Jamen Vigerslev er Vigerslev. De er solide og overraskede mig på ingen måde. Jeg havde fortalt drengene at Vigerslev, til trods for deres mindre gode start, ikke er et hold man skal undervurdere. De ender ikke under stregen. Det er et hold der kan spille lige op med de fleste hold i vores række. Deres spil var vi helt indstillet på, vi magtede desværre bare ikke på dagen at overføre vores taktiske snak til praksis.
Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- Buller og Mik holder højt niveau. Desværre mere eller mindre som de eneste. I øvrigt meget opløftende at de har gjort det i flere kampe i træk. Det er meget stærkt. Det er deres præstationer som resten af holdet skal spejle sig i og bruge som forbilleder for deres kommende præstationer.
Se flere foto fra kampen
Næste kamp er på fredag den 07 okt. kl 18:00 hvor Sundby B møder Bk. Prespa kl.18:00 i Ryparken.