sundbyb

Sundbys tøjsponsor Umbro trækker sig ud af Danmark

Nyheder fra Sundby Boldklub
16. januar 2012 - 13:28 af: Kasper K. Nielsen

Ifølge Bold.dk trækker Umbro sig fra det danske marked, det vil gå ud over op imod 200 danske klubber, her i blandt Sundby Boldklub

Sundby Boldklub har i nogle år haft Umbro som tøj sponsor for alle klubbens hold og trænere. Nu ser det imidlertid ud til, at klubben skal på ny sponsorjagt. Tilbagetrækningen kommer på et noget uheldigt tidspunkt, efter klubben for nyligt har undersøgt muligheden for ny træner tøjpakke, men den må man sandsynligvis revurdere.

- Selskabet i Danmark bliver afviklet, og vi er ikke i stand til at levere til Danmark længere. De aftaler der var med danske klubber, var indgået med det danske selskab, og de er nu opsagt da selskabet er lukket, siger Øystein Glad, daglig leder i norske Scan Trade A/S, der har agentur på Umbro, til bold.dk.