Det er sjældent at en sæson med kun nederlag betegnes som en succes. Men i vores tilfælde hvor vi i sæsonen har spillet kampe på A-niveau er det ifølge træneren rigtigt selvom drengene ikke rigtig kan se det og mener det modsatte.
Det har været spændende og lærerigt at møde hold som Frem ,B 93 , HIK og 1903 som vi ikke har mødt før.
Drengene har udviklet sig kolossalt i løbet af sæsonen. Før sæsonen spillede 5 af drengene på B-niveau og 6 på C-niveau.
Men sæsonen viste at vi kunne være med i a-gruppen og vi har kun været chanceløse i en enkelt kamp. Så stor ros til drengene for at bevare moralen og træningsindsatsen gennem hele sæsonen.
Fremmødeprocenten har ligget mellem 65% til 95%.
Efter sidste kamp holdt vi et lille ”afrunding på sæsonen møde” og her blev drengene spurgt om de ville fortsætte på A-niveau eller tage en sæson på B-niveau for at få stivet selvtilliden lidt af. Dette mente drengene de skulle så sådan bliver det selvom træneren hellere ser de fortsætter på A-niveau. Det er trods alt drengene der skal tages hensyn til.
Men jeg vil her sige en stor tak til drengene for aldrig at miste humøret og det gode kammeratskab, til Bo som har været en uundværlig medtræner og gjort vi har kunnet arbejde mere målrettet til træning og til de mange forældre der har bakket op om holdet som chauffører, dommer mm.