sundbyb

U10/U11 fortsætter ufortrødent i Champions League for piger

Nyt fra Fnuggiafdelingen
6. november 2011 - 19:05 af: Palle Mehlbye

Det fælles U10/U11 pigehold fortsætter det gode spil. Denne gang måtte GVIs U11 piger sande, at Sundbys piger bare er en klasse bedre.

Søndag eftermiddag spillede det fælles U10/U11 pigehold deres anden kamp i Champions League for piger. På Gentoftes kunstgræs var der aldrig tvivl om resultatet og det blev til en overbevisende 11-3 sejr (måske endda lidt mere).

Efter blot 5 minutter havde Olivia, Camilla og Kristine bragt Sundby foran 4-0 og så var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. 1. halvleg endte 8-0 i Sundbys favør og uden så meget som en redning til Martina i Sundby målet.

I 2. halvleg var der tid til at udfordre pigerne på mere uvandte pladser, men uanset hvilke pladser de fik tildelt, klarede alle opgaven flot. Der blev scoret mål af Andrea, Amalie, Rosa på flotte indspil fra Anna og Flora - og i det hele taget var det dejligt at se hvordan spilforståelsen hele tiden udvikler sig.

Næste kamp er på onsdag 9. november i Havdrup, der ligesom Sundby er ubesejret i puljen.