Søndag morgen kl. 7.30 kørte 6 U 11-piger afsted til Solrød, for at spille indestævne på håndboldbane, men til store 7-mandsmål, hvor målpigen måtte tage med hænder.
10 hold var inddelt i 2 5-mandspuljer, der blev afviklet efter hinanden.
Vi havde regnet med, at den første kamp ville blive rigtig svær, og ganske rigtigt. Karlslunde-pigerne er et rigtigt godt hold, og da pigerne ikke fik scoret på deres indledende chancer stod der pludselig 2-0 til Karlslunde med blot 1½ minut igen. Med pres og lidt held lykedes det dog at hive 2-2 hjem, og da både Karlslunde og Sundbypigerne vandt resten af de 3 puljekampe, handlede det om bedste målscore.
Den havde Sundby efter meget flot fodboldspil og sejre på 3-0 over "Viby-pigerne", 4-1 over Solrød og 7-0 over KIF.
Finalen 1½ time efter blev spillet mod "Viby-tøserne".
Sundby havde stort set alt spillet, og kom hurtigt foran 1-0, men brændte en del chancer, og da pigerne så fik en dum udvisning stod der pludselig 1-1 ved kampens afslutning.
Herefter blev der spillet til første mål, og det faldt heldigvis hurtigt - ved Camille - efter et fint angreb.
Jubel og glade smil hos Martina, Camille, Linnea, Malle, Julie og Rosa. Med venlig hilsen
Søren Kjær Jensen