Menu

Bliv en del af teamet

 

Bliv en del af Sundby BK Esport

Bliv en del af fællesskabet

 

I Sundby BK Esport er alle velkommen - uanset niveau, alder eller køn. Der er plads til alle.

Du kan blive en del af Sundby BK Esport ledelse/team. Vi har fokus på at styrke fællesskabet, udvikling og samtidigt give unge en god oplevelse ved at være en del af foreningen. 

Vi søger løbende flere hænder til at udvikle spillerne, holdene, foreningen og fællesskabet. Så hvis du vil være med til at gøre en forskel for børn og unge og ældre med fokus på gaming, så læs nærmere her. 

For at komme i betragtning til en af nedenstående roller bedes du udfylde et kort skema med relevante oplysninger og vi vil tage kontakt til dig. Du kan finde skemaet ved at trykke her. 

Vores mål er at skabe Danmarks sejeste esportsforening! 

Derfor er Sundby BK Esport opbygget af 2 niveauer - Styregruppen og Driftsenheden (udførende niveau).
Billedet nedenfor viser den ønsket organisering: 

Styregruppen

Styregruppen er hovedansvarlig for alle aktiviteter i Sundby BK Esport. Styregruppen består af 5-6 personer som sætter retningslinjerne og rammerne for Driftsenheden. 
Følgende roller er i styregruppen:
> Styregruppeformand
> Kommunikationsleder
> Aktivitetsleder
> Produktleder
> Projektleder 

Driftsenheden (udførende niveau)

Driftsenheden er hovedansvarlig for den daglige drift og udførelse af aktiviteter. Alle fra driftsenheden kan være med i styregruppen, hvis man ønsker det.
Driftsenheden vil bestå af følgende personer:
> Driftsleder
> Content Creators - Grafisk og SoMe - min. 2 personer (1 til hver rolle)
> Aktiviteter og planlægning - Socialt, Fagligt og Sportsligt - min. 3 personer (1 til hver rolle)
> Holdledere og Trænere 

 

Rolleforklaring:

Styregruppeformanden vil være hovedansvarlig for Sundby BK Esport. Personen kommer til at være ansvarlig for at sætte de overordnet retningslinjer for foreningen i samarbejde med resten af styregruppen. 

Kommunikationsleder vil være hovedansvarlig for al kommunikation internt såvel som eksternt på diverse platforme. Personen kommer til at være ansvarlig for at kommunikationen er i orden, have overblikket i foreningen og vil arbejde tæt med både styregruppen og driftsenheden. 

Aktivitetsleder vil være hovedansvarlig for aktiviteter som udføres i forening. Personen kommer til at være ansvarlig for at aktiviteterne er i orden og stemmer overens med formålene, have overblikket i foreningsaktiviteter og vil arbejde tæt med både styregruppen og driftsenheden. 

Produktleder vil være hovedansvarlig for de træninger, hold, spil og andet sportsligt relateret stemmer overens med de ønsker foreningen har og medlemmerne. Derudover vil produktleder arbejde tæt sammen med holdledere og andre relevante personer til at udvikle nye produkter i foreningen. 

Projektleder vil udvikle nye tiltag i foreningen og vil arbejde tæt sammen med Styregruppen og Driftsenheden. 

Driftsleder vil være den daglig leder af foreningen og vil arbejde tæt med resten af teamet i både Styregruppen og Driftsenheden. Derudover vil der være daglig ansvar af foreningens fysiske faciliteter såsom omgivelser, lokalet, istandsættelse og vedligeholdelse.

Content Creators 

  • Content Creator er en gruppe med fokus på Sociale medier, grafisk materiale såsom video og foto.
  • Arbejder tæt sammen med Kommunikationsleder.
  • Derudover arbejder tæt sammen med Aktiviteter & Planlægning, Holdledere og andre relevante.
  • Ansvarlig for planlægning og udarbejde opslag til Facebook, Twitter, Instagram, hjemmeside og andet (Snapchat, LinkedIn)
  • Ansvarlig for udarbejdelse af grafisk materiale til SoMe.
  • Ansvarlig for video og foto til SoMe, Hjemmeside, Youtube.

Aktiviteter & Planlægning:

Har fokus på et eller flere af følgende områder - sociale aktiviteter (f.eks. fællesspisning, weekendophold), faglige aktiviteter (f.eks. undervisning), sportslige aktiviteter (f.eks. turneringer). 

  • Aktiviteter og planlægning er en gruppe bestående af 1-3 personer.
  • Arbejder tæt med andre relevante personer herunder kommunikationsleder, content creators, holdledere, trænere osv.
  • Planlægge og afholde sociale arrangementer både for medlemmer og for øvrige f.eks. forældre (f.eks. infoaften, hyggeaften, weekendophold osv.)
  • Planlægge og afholde faglige arrangementer sammen med holdledere og trænere (f.eks. undervisningsforløb, weekendundervisning osv.)
  • Planlægge og afholde sportslige arrangementer sammen med holdledere, trænere, produktleder, medlemmer og andre (f.eks. LAN turnering, Bootcamp osv.).
  • Planlægge og afholde andre arrangementer sammen med øvrige

Holdledere: 

Har fokus på at hjælpe holdet og træner med administrative opgaver eller andet relevant. Formålet med en holdleder er at aflaste en træner med diverse opgaver. 

  • Arbejder tæt med træner.
  • Arbejder tæt med øvrige områder herunder Aktiviteter & Planlægning.
  • Ansvarlig for orden og struktur på holdet.
  • Ansvarlig for kommunikation f.eks. til spillerne.

Trænere: 

Har fokus på at hjælpe holdet og spillerne med træning, udvikling, turneringer og andre relevante ting.