Menu

U17 Drenge Øst 2300

 

 

 

Drenge U17 - 2300 S – er et stærkt lokalt træningsmiljø på tværs af Fremad Amager, B1908 og Sundby Boldklub, 

I 2016 startede de tre Amagerklubber et træningssamarbejde. Samarbejdet har til formål at tilvejebringe et attraktivt lokalt træningsmiljø, som kan give de bedste spilere på tværs af de tre klubber en mulighed for lokalt at blive matchet i træningsseancer mellem de tre klubber.                                                

 

  • At der lokalt er et attraktivt træningstilbud til de bedste spillere på tværs af klubberne, som kan matche de bedste træningsmiljøer i landet. Unge spillere på Amager, pressede af skolereformen skal ikke bruge for meget tid på transport for at blive matchet til træning.
  • At der på tværs af klubberne mellem trænere, spillere og forældre er respekt om moderklubberne og at klubskifter mellem dem og i så tidlig en alder er unødvendige. Tilbud, kvalitet og muligheder skal være det samme.
  • At der på tværs af trænerne udvikles et godt og inspirerende fodboldfagligt miljø, som kommer alle klubber til gode.
  • At der socialt på tværs af klubberne opstår venskaber mellem spillere og respekt for de øvrige spillere og klubber. Der spises altid sammen efter fællestræningerne i værtsklubbens klubhus.
  • At det samlede træningstilbud er med til en generel forbedring af træningsmiljøet i klubberne og at bredden dermed også nås. At omfanget af kampe og træningsstævner på tværs af klubberne udvides i antal og omfang.
  • At der til stævner og træningskampe stilles med 2300 hold, på tværs af klubberne – fx Audi Cup og Brøndby Cup. Heri ligger også en selvforståelse af, at vi skal kunne matche de bedste hold i børnefodboldens ældste årgange.
  • At der stadig er en base af spillere – når superligaklubberne har hentet de allerbedste – som kan sikre, at der lokalt er mulighed for at spille med på næstbedste hylde i alle ungdomsrækker (øst 1). Det gælder både i forhold til at sikre færre nødvendige klubskifter og i forhold til at være en god base at vende tilbage til, når det ikke lykkes at komme gennem nåleøjet på det allerbedste niveau.

 

Det er årgangstrænerne i moderklubberne, som vælger, hvilke spillere, der skal deltage til samtræninger og turneringer.