Menu

Sundby og Corona.

image
Steen Gleie
17. januar 2021 kl. 16:30
Forsat nedlukket

I øjeblikket er der desværre lukket for vores træninger på banen ift regeringens udmelding om fortsatte restriktioner frem til 7/2. Det betyder ikke, at vi ikke prøver at lave noget for vores spillere.

Vi arbejder på højtryk med at sende programmer til individuel træning ud til alle spillere og trænere og håber på, at I vil tage rigtig godt i mod det.

Vi satser benhårdt på, at opretholde så stor kontakt til jer og tilbyde jer træningsøvelser, vejledning og  information på så mange områder som muligt.

Tøv ikke med at kontakte din træner, hvis du savner inspiration til din træning i stuen, i haven eller på vejen.

Vi vil i videst mulige omfang sikre, at alle kan komme godt igennem en nedlukning, som vi bestemt ikke er glade for.

Vi sender forældre – børn øvelser ud. Vi sender links til træning ud. Vi laver SOME konkurrencer. Vi uploader tidligere akademispilleres øvelser til vores akademispillere. Akademiet kommer også til at få tilsendt øvelser til vores nye Akademi teknikmærke. Det afsluttes med en stor prøvedag, når vi igen kan være samlet med lidt godt til ganen og diplomer til vores akademispillere.

Vores talentafdeling har virtuelle møder og mental inspiration fra vores fysiske og mental coach. Der lægges fysiske øvelser op og trænerne har kontakt til spillerne.

Så vi prøver virkelig at gøre alt det, som vi finder muligt, så alle vores spillere kan få noget at lave, hvad enten det kan bruges som gymnastiktime i hjemmeundervisningen eller til at komme ud og få afreageret i den friske luft. Skulle der være noget, som I tænker kunne være en god ide til ting, som vi kan lave med vores spillere, så kontakt trænerne eller Flemming på kontoret, som kan give det videre til inspiration for alle.

Gå ind på klubbens Facebook profil eller Instagram og se træningsøvelser der eller læg dine egne øvelser op. https://www.facebook.com/groups/20944266095

Vi beder jer vise forståelse for vores udfordring også i disse tider, hvor vi ved, at økonomien kan være trængt mange steder.

Vi vil nemlig rigtig gerne have en klub og et akademi, som I kan vende tilbage til, når vi er ude af dette jerngreb.

Vi håber, at I indtil videre synes, at vi prøver med al vores magt at få træning til at fungere individuelt – både i klub og akademiregi! #sammenhverforsig #sundbyboldklub

Vi prøver at støtte jer så godt som muligt, og håber, at I også vil fortsætte med at støtte os i denne krisetid.

 

mvH

Steen Gleie

Talentchef