Kompetencetræning
Sundby Boldklub Elite satsning
![]() |
![]() |
Cheftræner Thomas Karabulit Cheftræner Nichlas Hindsberg
___________________________________________________________________________________
Sundby Boldklub ansætter tidligere topspillere til at højne kvaliteten og sikre en rød tråd i ungdomsarbejdet.
De tidligere topspillere, Thomas Karabulut og Nichlas Hindsberg har i en årrække været en central del af ungdomsarbejdet i Sundby Boldklub.
Koryfæerne skal blandt andet stå for udviklingen og afviklingen af børnetræningen for alle 6-10- årige drenge, Sundby Boldklubs Fodboldakademi og samtidig skal de sikre brobygningen mellem en stærk ungdomsafdeling og vores ambitioner om i 2022 at have et herreførstehold, der i høj grad består af spillere, som har været gennem vores børne- og ungdoms fodbolduddannelse.
Sundby Boldklub ønsker at styrke muligheden for, at drenge og piger, med stor lyst til dyrke og udvikle deres talent, kan forbedre deres specifikke skills.
Derfor tilbydes kompetencetræning for drenge og piger i alle aldre og med udgangspunkt i individuelt udviklingspotentiale og de positioner, man gerne vil spille eller spiller på banen.
Sundby Boldklub Akademi kompetencetræning rummer en række moduler, der kan købes i forhold til den enkelte spillers individuelle ståsted.
Spiller specifik kompetence træning - individuel træning
Den individuelle træning er for alle aldersgrupper og træningen bliver tilrettelagt, så den passer til den enkelte spillers ønsker og niveau.
Tidspunkt for træning aftales individuelt og kan både være weekender og hverdage. I forhold til træningen tages der udgangspunkt i at styrke den enkelte spillers helt specifikke færdigheder – uanset udgangspunkt.
Der vil være tale om individuelle træningssessioner med fokus på eksempelvis angrebstræning, pasninger, forsvarsspil, hurtige fødder eller hvad vi/du kan finde på.
Individuel træning vil foregå som følgende:
3 timer 1.100,- kr.
5 timer 1.600,- kr.
10 timer 3.500,- kr.
- Spillersamtale, 15 min før 1. træning
- 60 minutters højintensive og effektive træningspas
- Personlig coaching under hver træning.
- Vælger man et 10 timers forløb, så får man også to kampe optaget på video og evaluering af kampene.
- Spillersamtale, 30 min efter sidste træning