Menu

Akademiet åbner for U8-U9 | Sundby Boldklub

image
11. juni 2021 kl. 13:46

Akademi Junior/Akademi Begynder - nu for de yngste årgange

Kære alle,

Efter et år, hvor vi har kørt et projekt for vores nuværende U9-årgang (2012), så er vi nået til den konklusion, at vi på akademiet efter sommerferien åbner op for U8- og U9-årgangene.

Tidligere har vores akademitræning været forbeholdt vores U10-U13 årgange, som træner 3 gange om ugen på akademiet. Med involveringen af vores nuværende U9-årgang i år, og det mega positive resultat, som den ekstra træning har medført, åbner vi nu permanent op for de yngre årgange.

På den måde sikrer vi som klub ligeledes, at såvel det sportslige niveau i forhold til vores licens på drengesiden, samt de sociale kompentencer, forstærkes yderligere.

Vores nye pakker består af, at man kan tilmelde sig en ugentlig ekstra træning (Akademi Begynder) eller to ugentlige træninger (Akademi Junior). Prisen for én ugentlig træning er 350 kroner om måneden. Ønsker man to ugentlige træninger koster det 550 kroner om måneden. Med i prisen er forplejning i form af rugbrødsmadder, frugt & müslibarer.

Man kan på klubbens hjemmeside læse mere om, hvad akademiet er for en størrelse, samt hvad vi laver, priser med videre: http://www.sundbyboldklub.dk/sundby-akademi/

For yderligere spørgsmål, kan der rettes henvendelse til undertegnede på følgende e-mail: sundbyfodboldakademi@hotmail.com

Med sportslige hilsner,

Thomas Karabulut
Leder af SB Akademi

Luk