Menu

Sommerfest | Sundby Boldklub

image
07. juni 2021 kl. 01:37
Sundby Boldklub inviterer til afslutnings-/sommerfest fredag den 25. juni 2021!

SOMMERFEST! ☀️

Fredag den 25. juni inviterer Sundby Boldklub til sommerafslutning/-fest for hele ungdomsafdelingen - fra U19 og ned. 

Det vil være en dag fyldt med masser af sjov, præmier, pokaloverrækkelse, solskin (forhåbentligt) og selvfølgelig fodbold! 

I anledningen af, at sommerferien begynder, vil vi i Sundby Boldklub gerne benytte lejligheden til at takke alle vores medlemmer for den enorme opbakning, I har givet os - særligt gennem det sidste år! 

Året har været præget af en turbulent situation med retningslinjer, forsamlingsforbud og andre ting, der sommetider har gjort det vanskeligt for os at samles om dét vi alle elsker: fodbold! 

I al den tid har én ting dog været sikkert: At vi har de bedste medlemmer overhovedet! I har været loyale overfor os, og det vil vi naturligvis gerne belønne og takke jer for. 

Derfor inviteres I til denne festlige dag. 

Til dagen vil der både være mad, drikke, medaljer og kåringer, så tøv ikke med at hive dine forældre, bedsteforældre, søskende og naboer med! 

For at deltage er det et krav, at du har tilmeldt dig via Kampklar på: https://kluboffice.dbu.dk//DBU/Activity?id=209052&clubid=1583
Hele dagen vil blive afholdt udenfor - blandt andet med en stor scene - så tag et tæppe under armen og kom forbi. 

S.U. senest den 21. juni! 

Vi glæder os til at se jer alle! 

Gældende retningslinjer vil blive fulgt og overholdt