Menu

SB - Ledige stillinger

 

Sundby Boldklub søger ofte trænere og ledere. På denne side vil de mere specifikke ønsker fra klubben blive lagt ud. Men du er altid velkommen til at kontakte en af vores afdelinger for at forhøre dig om muligheder.

 

KONTAKT BESTYRELSEN

 

Sundby Boldklub er en forening i rivende udvikling. I nærmiljøet er der gennem de senere år blevet bygget en del nye boliger og SB har gennem de sidste 10 år satset på at tilbyde et attraktivt og udviklende træningsmiljø - både for ungdoms- og seniorspillere.

Vi vokser, og vi har i den forbindelse ofte brug for nye/flere trænere til vores ungdomsafdeling. Vi har både pige og drengehold, og vi har desuden både elite- og breddefokus i alle afdelinger fra U10 og opefter.

Vi ønsker veluddannede trænere med tæft for at udvikle hele spillere, der bliver en succes både på fodboldbanen og i de sociale relationer med kammerater, trænere mv. 

 

LEDIGE STILLINGER:

 

Cheftræner til U13 - 2 (drenge)

Vi har i vores klub en masse fantastiske drenge og piger, som elsker, at spille fodbold.

Vi mangler dog nogle engagerede folk til at løfte opgaven yderligere. Nogen, som gerne vil være med til at sørge for, at vores spillere får nogle gode oplevelser på- og udenfor banen.

 

Skulle der være nogen blandt klubbens medlemmer, som kender nogle, eller selv gerne vil være med til at sørge for, at vores unge mennesker bliver yderligere inspireret i at spille verdens sjoveste spil, så tøv ikke med at kontakte sportslig leder og talentchef, Steen Gleie, og/eller sprede budskabet omkring jer.

 

Sundby Boldklub tilbyder: 

  • Honorar/godtgørelse
  • Trænerpakke (jakke, bukser, trøje mm.)
  • Sparring og hjælp af klubbens erfarne og uddannede trænere, som kan guide og inspirere med øvelser og meget andet
  • Træneruddannelse

 

Tænker du, at det lige er dig, vi står og mangler, og har du mod på at blive en del af et hold og ikke mindst en klub, hvor engagement, fællesskab og sammenhold er i højsædet, så kontakt venligst undertegnede for yderligere info.

 

Sportslig leder og talentchef

Steen Gleie

sg@sundbyboldklub.dk


_____________________________________________________________________________