Menu

1. Herrer - 3. division

Sundby Boldklubs 1. senior – en succesfuld rejse gennem rækkerne

Sundby Boldklubs 1. senior har været igennem en imponerende udvikling siden 2018. Dengang var holdet netop rykket ned fra Københavnerserien til Serie 1, og klubben stod over for et vigtigt spørgsmål: hvordan skulle man bygge et nyt fundament og skabe et hold, der kunne kæmpe sig tilbage op gennem rækkerne?

Med en ungdomsafdeling i rivende vækst og et stort potentiale blandt egne spillere, besluttede klubben at satse på sine egne talenter. Målet var klart – at bringe Sundby Boldklub tilbage til Danmarksserien inden for fem år.

Til at føre projektet ud i livet blev klubbens mangeårige børne, akademi - og ungdomstrænere, Thomas Karabulut og Karim Graini, sat i spidsen. Det var et naturligt valg, da mange af spillerne på det nye seniorhold havde haft deres udviklingsforløb under netop de to trænere. 

Strategien, som især to af de daværende bestyrelsesmedlemmer, Bo Hammer og Jesper Langhorn, havde været stærkt involveret i, viste sig at bære frugt. I sæsonen 2023/24 kulminerede arbejdet med holdets tredje oprykning siden projektets begyndelse – en historisk bedrift, der sikrede Sundby Boldklub en plads i Divisionerne for første gang nogensinde.

I dag spiller holdet sin anden sæson i 3. Division, efter i sidste sæson at have sikret sig overlevelse i rækken med en sejr i sidste spillerunde. Rejsen fra Serie 1 til divisionerne på relativt få år, vidner om en stærk klubkultur, et målrettet udviklingsarbejde – og ikke mindst en fælles tro på, at vejen til succes godt kan gå gennem egne rødder. 

Luk