Menu

Kontingenter

Kontingent

Hos Sundby Boldklub betaler du kontingent for at spille fodbold. Det er med til at sikre, at du får en god fodboldoplevelse, og at du udvikler dig i et sjovt og lærerigt miljø.

Den enkelte kontingentsats er fastsat ud fra de udgifter, der medfølger i driften af klubben. Herunder går beløbet blandt andet til at dække omkostningerne for lønninger, husleje, udgifter til DBU samt materialer. 

Talenthold/-spillere på drengesiden betaler udover almindeligt kontingent årligt 5.000,- (gælder alle 1. hold fra U13 -U19).

 

Afdeling Pris pr. halvår
Senior 1.026,-
Studerende (studiekort skal kunne fremvises) 1.000,-
Passiv 200,-
   
Fnuggi (2-5 år) 750,-
U6-U19 (drenge og piger) 1.100,-

 

Klubben udsender infomail vedrørende kontingentopkrævning henholdsvis slut december og slut juni. Kontingent trækkes automatisk fra dit betalingskort, ca. 5 dage efter du har modtaget informationsmail. Såfremt der er fejl i opkrævningen, eller den slet ikke når frem, bedes du kontakte administrationen på mail: partner@sundbyboldklub.dk

Opkrævningen 1. januar dækker medlemskab fra 1/1 til 30/6 og opkrævningen 1/7 dækker medlemskab fra 1/7 til 31/12. 

Vi skal gøre opmærksom på, at på alle betalinger vil der blive opkrævet et administrationsgebyr på 5,00 kr. 

 

Husk at meddele flytning til klubben, eller ret selv dine persondata via hjemmesiden MIT DBU Tryk Her.

 

Spillercertifikat

Ved flytning fra en anden dansk klub til Sundby Boldklub anmoder Sundby Boldklub elektronisk din tidligere klub om dit spillercertifikat.

 

- Certifikatet kan ikke hentes, før du har meldt dig ud af tidligere klub.

- Certifikatet kan ikke udstedes af tidligere klub, hvis der skyldes i kontingent. 

- Der kan ikke spilles kampe for Sundby Boldklub, før certifikatet er modtaget.

 

Indmeldelse og udmeldelse:

Indmeldelse foregår online via hjemmesiden: Tryk her. Indmeldelse er bindende for alle aktive og passive medlemmer for det løbende halvår.  

Udmeldelse skal ske senest 20.6 eller 20.12 ved at sende en mail til partner@sundbyboldklub.dk.

 

Foreningskultur:

Hver forening har sin egen “foreningskultur”, og når man er ny i en forening, kan det godt tage lidt tid at finde ud af, hvordan tingene plejer at blive gjort.

Sundby har en lang tradition og har været eksisterende i mange år. Det ville ikke have været muligt uden alle klubbens medlemmer og de kræfter, der er blevet lagt i klubbens ånd. Sundbys årelange overlevelse har været betinget af, at klubbens frivillige har været villige til at deltage i arrangementer, klubliv og arbejdsopgaver. Uden sociale begivenheder og opretholdelse af traditioner kan ingen klub overleve.

Generelt kan man sige, at det er vigtigt, at man overholder møde-/træningstidspunkter, og at man betaler det aftalte kontingent til tiden. Derudover forventes det, at alle giver en hånd med til træning og/eller kampe. Det kan f.eks. være:

 

1) At der er brug for, at nogle hjælper med oprydningen efter træning

2) At der er brug for, at nogen skal være en del af en kørselsordning

3) At man hjælper med at sælge kaffe/bage kage til et klubarrangement

 

Derudover skal man selv medbringe fodboldstøvler, benskinner, træningstøj og vanddunk.

 

Derudover er det vigtigt at huske, at:

 

1) Klubben er opbygget omkring medlemmernes ønsker på demokratisk vis – det betyder i praksis, at din stemme høres i klubben og bestyrelsen er altid åben for forslag, forbedringer og udfordringer! Husk at deltag til generalforsamling – det er én gang om året!

 

2) Klubben består ikke kun af dit hold – vis interesse for andre og følge med på hjemmesiden. Det kan eksempelvis også bestå i at mødes i klubhuset efter træning for en kort stund og blande sig med klubbens øvrige medlemmer.

 

Hvorfor være med i en forening – og hvad det kan føre til…

 

Når man vælger at deltage i foreningsaktiviteter, skal det selvfølgelig primært være fordi, man kan lide at lave den aktivitet, man deltager nu i. En anden grund kan dog også være, at man møder en masse forskellige mennesker med en fælles interesse. Et godt netværk kan være gavnligt - ikke mindst når det handler om at få et arbejde. Undersøgelser viser for eksempel, at over halvdelen af ​​alle jobformidler via netværk. Mange arbejdsgivere vil desuden se positivt på, at man er eller har været aktiv i foreningslivet.