Menu

Projekt for piger - årgang 2014/2015 | Sundby Boldklub

image
25. april 2022 kl. 23:48

Kære Sundby Boldklub-støtter

Vi starter et nyt, sjovt projekt op for piger fra årgang 2014/2015 (kaldet Playmakers), og vi har i den forbindelse brug for jeres hjælp 😊

 

Det er nemlig ikke lige så naturligt for en 6-7-årig pige at starte til fodbold, som det er for en dreng - og da slet ikke for forældrene. Medmindre man kender nogen, eller har en tilknytning til fodboldlivet, eller man har en pige, der selv vælger vejen dertil, så er fodbold ikke førstevalget.

 

Ofte handler det dog om, at man ikke ved, hvad fodboldlivet kan, hvor meget pigerne får ud af det (af forskellige vigtige kompetencer), og at der stadig eksisterer fordomme, som f.eks. at fodbold er en drengesport.

 

Det vil vi meget gerne lave om på, og derfor har vi indgået et samarbejde med UEFA, DBU og Disney om at lave den fedeste fodboldstart for de små piger.

 

Det omhandler storytelling, udvikling af fantasi og generelle menneskelige kompetencer, samt en masse fodboldleg. Det SKAL være sjovt at gå til fodbold 😊

 

Vi starter op på torsdag d. 28/4 kl. 16.30-17.30 (på 5 personers kunstbanen tættest på klubhuset), og det er nogle seje forældre, samt vores 2. kvindesenior spillere, der tager imod forældre og piger!         

 

Det vil være en stor hjælp, hvis I vil fortælle alle, I kender, om projektet, om hvor sejt det er at gå til fodbold og gerne blære jer til jeres relevante netværk om, hvor fed en pige-klub Sundby Boldklub er - FOR DET ER DEN 😊

 

På forhånd tusind tak for hjælpen!

 

Læs mere om projektet, tid og sted her og tilmeldt jer: 

https://www.dbu.dk/boern-og-unge/aktiviteter-og-staevner/playmakers-inspired-by-disney/information-foraeldre/

 

Luk