Menu

Sundby Boldklub søger administrator

image
18. maj 2026 kl. 17:07

Sundby Boldklub søger administrator

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for hverdagen i en aktiv og traditionsrig fodboldklub?

Sundby Boldklub søger en engageret og struktureret administrator, som kan være med til at sikre den daglige drift og udvikling af klubben. Stillingen er central for klubbens hverdag og indebærer tæt samarbejde med medlemmer, trænere, frivillige, forældre og bestyrelse.

Om stillingen

Som administrator bliver du klubbens administrative omdrejningspunkt og en vigtig del af det daglige liv i Sundby Boldklub. Du vil få en varieret arbejdsdag med både praktiske, koordinerende og kommunikative opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig administration og håndtering af henvendelser fra medlemmer, forældre og samarbejdspartnere
  • Koordinering af træningstider, banebooking og klubbens faciliteter
  • Administration af medlemsregistreringer, ind- og udmeldelser samt kontingenter
  • Kommunikation via klubbens hjemmeside, sociale medier og mails
  • Understøttelse af klubbens arrangementer, stævner og aktiviteter
  • Samarbejde med trænere, frivillige og bestyrelse omkring planlægning og drift
  • Praktiske ad hoc-opgaver i forbindelse med klubbens hverdag
  • Kontakt til DBU, kommune og øvrige samarbejdspartnere ved administrative spørgsmål
  • Bidrage til udvikling af gode administrative processer og en professionel medlemsservice

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret og god til at holde overblik
  • Trives med mange forskellige opgaver og kontaktflader
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med administration, koordinering og IT. Meget gerne fra foreningsarbejde
  • Har interesse for foreningsliv, fællesskab og gerne sport/fodbold

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig rolle i en klub med stærke traditioner og stort engagement
  • Et tæt fællesskab med engagerede frivillige, trænere og medlemmer
  • Mulighed for at præge og udvikle klubbens administrative arbejde
  • En hverdag med stor variation og mange menneskelige relationer
  • Fleksibilitet og mulighed for selvstændigt ansvar

Stillingen kan tilpasses den rette kandidat i forhold til timetal og arbejdsopgaver.

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af Sundby Boldklub og være med til at skabe gode oplevelser for klubbens medlemmer og frivillige?

Så send din ansøgning og CV til sekretaer@sundbyboldklub.dk senest 6. juni. Stillingen er fra 1. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forperson Lene Rydal, 2235 3330 eller bestyrelsessekretær Peter Ravn-Olesen 41316015.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Luk