Menu

2.- og 3. kvinder på træningslejr | Sundby Boldklub

image
24. marts 2022 kl. 18:11

Træningslejr for 2.- og 3. kvinder

Af: Palle Mehlbye

Turen gik til Hjørring, hvor Dana Cup Sportscenter med alle faciliteter stod klar til kvinder og ledere fra 11.-13. marts. Weekenden var helt fyldt op fra start til slut. Der blev gennemført 3 træningspas, 1 kamp, en tur i svømmehallen, og yderligere 2 gange målmands-morgentræning oveni. Tilføj her lækker mad, hygge med musik, quiz, lege og fællessang, og det kan da også godt være, at der blev nydt lidt alkohol om aftenen, men det kan ingen vist huske!

 

Fantastisk gæstfrihed, strålende vejr, gode indkvarteringsforhold, veltilberedt mad, og kvinder der bare gerne vil hinanden, fodbolden og det sociale. Hvad mere kan man bede om? Nåh jo, økonomiske støtte, men også der, var der rundhåndet gavmildhed fra Bruno Jakobsen, der gav et rigtigt pænt tilskud til turen, tak for det!

Ligeledes tak til Birgit Frid, der som kvinde seniorleder, også fandt penge i afdelingens budget.

 

Alt i alt, var der intet at sætte en finger på, udover at flere nævnte, at en uge havde været mere på sin plads, men det må kvinderne så begynde at planlægge til efteråret eller næste forår.

 

Nu ser holdet frem mod de 2 forårsturneringer der begynder om lidt. Den ene i Kvindeserie ØST og den anden i serie 1. Alle er klar, fit, ivrige og grådige efter at komme rigtigt i gang efter en lang vinterpause. Og teamet omkring holdet ser frem til at følge pigerne i deres udvikling og se dem bygge på til hver træning og kamp.

 

Og er der nogen derude et sted, der mangler et hold, veninder, den gode stemning, så tag fat i trænerteamet nu før sæsonstart, så der er mulighed for også at spille kampe, hvis man vil være en del af familien i Sundby Boldklub.

 

Luk