Menu

Ugen der gik (43) | Sundby Boldklub

image
01. november 2021 kl. 21:57

Ugens Zoom

 

I denne uge kigger vi nærmere på vores U11-drenge.

 

U11-drenge har, ligesom mange af vores øvrige børne- og ungdomshold, oplevet en eksplosiv tilgang i antallet af medlemmer efter sommeren.

 

Holdets træner, Nikolaj Jakob Clausen, fortæller herom:

”Vi har i nogle år, mens vi har spillet 5. mandsfodbold, haft en ret lille trup på omtrent 15 til et par og tyve til træningerne. Men efter sommerferien er vores trup vokset til 30 spillere, der regelmæssigt kommer til træningerne. Det er meget positivt, fordi vi nu har bedre mulighed for at stille med to 8. mandshold, hvilket vi ellers ikke havde troet på inden sommeren, hvor vi skulle op og spille på 8. mandsbane.”

 

Foruden det øgede antal drenge, der har højnet kvaliteten ved holdets træningspas, fortæller Nikolaj, at det dog også har medført et par komplikationer, da de på trænersiden har skulle løbe hurtigt for at følge med. Det er dog en problematik, der er ved at blive løst.

 

”Drengene går energisk til den til vores træninger, og bliver klart bedre for hver gang. Vi er desværre på grund af denne flotte tilgang blevet presset på trænersiden, da vi på det område ikke har oplevet samme flotte tilgang, og vi er derfor med klubben gået i gang med at inddrage vores forældregruppe mere, så nogle derfra kan hjælpe med træningerne og andre forskellige opgaver i kampklar. Derudover er det blevet muligt at få en forælder til at stå for det nye hold, som det er blevet muligt at stille. Men det kræver helt sikkert en stor indsats af forældrene i forhold til at få trænere nok på til træningerne, og at begge hold kommer ud at spille hver gang.”

 

Skulle man have mod på at blive en del af en voksende årgang, der pt. oplever stor udvikling, så skal man være velkommen til at kontakte årgangsansvarlig Karim Graini på kg@sundbyboldklub.dk.

 

Vi glæder os til at følge U11 i fremtiden – og siger samtidig tak, fordi vi måtte være med på sidelinjen!

 

Ugens Nyheder

 

Tidligere ungdoms- og akademispiller får debut for FC København

Valdemar Lund fik i weekenden debut for FC Københavns superligamandskab, da de i weekenden vandt med hele 3-0 hjemme mod Vejle Boldklub.

 

Lund blev sendt på banen efter 83 minutters spil i stedet for den unge kantspiller William Bøving.

 

Lund har haft sin fodboldopvækst hos Sundby Boldklub, hvor han også har været en del af Sundby Boldklubs Fodboldakademi. Han er dermed den første spiller fra akademiet, der får superligadebut.

 

Vi ønsker Valdemar et stort tillykke med debuten og sejren! Vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer.

 

2. herre rykker op i Serie 2

Sundby Boldklubs 2. herre sikrede sig i weekenden oprykning til Serie 2.

 

Selvom der stadig resterer en runde af rækken, blev oprykningen en realitet, da holdet med sin 8. sejr ud af 10 mulige fik opbygget et forspring på fire point ned til nærmeste efterfølger på tredjepladsen.

 

Stort tillykke til både stab og spillere med det flotte resultat!

 

7-mands senior Københavns mestre

Klubbens bedste herre 7-mandshold, der også går under navnet The Marlboro Men, har for første gang vundet Mesterrækken for senior i København.

 

Holdet består af flere tidligere førsteholdsspillere, som i 5 år nu har holdt formen og venskaberne ved lige med 7-mandsbold.

 

På trods af en gennemsnitsalder på godt 40 år, vandt det oldboys-lignende hold 7 ud af 9 kampe med en målscore på +18.

 

Holdet napper en sæson mere i rækken, og takker i øvrigt Jever for en rækker gode dommerpræstationer og familien Sander for evig støtte på linjen.

 

 

Ugens opdatering på talentholdene

 

Piger

U16

Vores U16-pigers kampprogram bød på to kampe i træk mod pigerne fra Greve Fodbold – endda de sidste to kampe i efterårssæsonen.

 

Første kamp blev spillet fredag, hvor Sundbys piger dog måtte tage den ”lange” tur hjem til Amager med et 6-0 nederlag i bagagen.

 

Næste kamp for U16-piger: lørdag d. 6. november kl. 12:00 på hjemmebane mod Greve Fodbold.

 

U14

Sæsonens sidste kamp for U14-piger var en udebanetur til Farum Boldklub, hvor rækkens tophold ventede. Pigerne fra Nordsjælland havde inden weekendens kamp fejet stort set al modstand af banen – endda med en målscore på +31.

 

Farum-pigerne holdt sig heller ikke tilbage i denne kamp, hvor Sundbys ditto led et nederlag på 6-0.

 

U13

U13-pigerne har haft en forrygende sæson, der blandt andet har budt på en sejrsstime på 9 sejre i træk, før Allerød Fodbold Klub i forrige weekend stjal 1 point i en kamp, der endte 1-1.

 

Denne weekend kom Sundbys piger dog tilbage på sejrssporet, da de på udebane vandt en sikker sejr på 1-6 over LSF.

 

Næste kamp for U13-piger: lørdag d. 6. november kl. 10:00 på udebane mod Vestamager.

 

Drenge

U19

Vores U19-drenge fik i weekenden besøg af Karlslunde IF, der topper Øst 2.

 

Karlslunde IF skulle også vise sig at være for stor en mundfuld for Sundbys drenge. Kampen endte med en sikker sejr på 1-5 til udeholdet, som sender Sundby ned under stregen.

 

Næste kamp for U19-drenge: lørdag d. 6. november kl. 12:00 på udebane mod Køge BK.

 

U17

Næstsidste kamp i sæsonen for U17-drenge bød på en udebanetur til Østerbro og B93.

 

Holdet fra det nordlige København lå inden kampen i toppen af rækken, og Sundbys drenge lå også lunt i svinget i forhold til at bide sig fast i den øverste del.

 

Det blev dog ikke som håbet, da B93 vandt 3-1.

 

Næste kamp for U17-drenge: lørdag d. 6. november kl. 12:00 på hjemmebane mod Herfølge BK.

 

U15

Sæson afsluttet.

 

U14

Sæson afsluttet.

 

U13

Sæson afsluttet.

Luk