Menu

Ugen der gik (42) | Sundby Boldklub

image
25. oktober 2021 kl. 21:39

"Ugen der gik" er Sundby Boldklubs ugentlige opsamling af den forgangne uges nyheder. Formatet vil bestå af "Ugens Zoom", der kigger nærmere på en udvalgt årgang og "Ugens opdatering på talentholdene", der giver dig det nyeste fra alle vores talenthold! ”Ugen der gik” udkommer hver mandag aften.

 

Ugens Zoom

 

U10 drenge

I denne uge kigger vi nærmere på vores seje U10-drenge!

 

Hos U10-drenge kan de blandt andet bryste sig af at have hele 57 friske fodboldspillere, hvoraf over 20 af dem samtidig er tilmeldt Sundby Boldklubs Akademi. Desuden er 5 af drengene tilknyttet AKT+ (tidligere Topcenter) hver torsdag.

 

Holdets cheftræner, Kristian Lisberg, fortæller, at det vigtigste på holdet er personlig og kollektiv udvikling, og at der er større fokus på måden, hvorpå der bliver scoret og/eller indkasseret mål, frem for hvad resultatet på kampene bliver.

 

”Vores kampe i efteråret er gået rigtig fint på alle niveauer. Der er ingen tvivl om, at vi er en meget teknisk årgang, hvor fokus på resultat ikke er vigtigt – det er i stedet måde, vi scorer og indkasserer mål, vi forholder os til. I forhold til træning har vi derfor fokus på at få alle op på så højt et teknisk niveau som muligt, inden vi går fra 5v5 til 8v8 til sommer. Det vil sige, at de, der ikke er på akademiet, får en masse ’footwork’, inden de f.eks. går ud i diverse stationsøvelser. Derudover har vi en forældretræner, der er tidligere målmand, der hver mandag træner 6 drenge i gribe- og faldeteknik samt udspil. Det går rigtig godt, og vores dygtigste drenge sluttede foråret af med at spille virkelig flot fodbold ude mod FCN-talent i deres kun tredje 8v8-kamp.”

 

Selvom holdet i forvejen består af en stor gruppe drenge, så fortæller Kristian, at der altid er plads til flere.

 

”Vi har altid plads til flere drenge, der ønsker et godt træningsmiljø, gode og trygge rammer samt en klub, der favner alle.”

 

Kristian vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at sige tak til de forældretrænere, der hjælper til; især Kristijan Thorstensen, Christian Svarrer, Casper Boman, Morten Herstrup-Hansen og Allan Olsen, som alle bidrager til hver træning uanset vind og vejr.

 

Kristian afslutter med ordene: ”Uden jer ville vores store årgang ikke kunne fungere.”

 

Vi siger tak til U10-drenge for indblikket i deres årgang! Vi ser frem til at følge dem – også når de tager steppet op til 8-mandsfodbold.

 

Ugens Nyheder

 

Vinterturneringen starter snart

Sundby Boldklub har i mange år afholdt Vinterturneringen, hvor klubbens mange medlemmer (primært ældre årgange samt senior og derover) har mulighed for at deltage i en social turnering, hvor der kæmpes internt i klubben og den ultimative håneret.

 

Alle spillere bliver seedet, hvorefter de respektive hold dannes af Vinterturneringsudvalget.

 

Tilmeldingsfristen er d. 28. oktober!

 

Det er muligt at tilmelde sig via Kampklar under klubaktiviteter – og med kontant betaling i Tutten.

 

Ugens opdatering på talentholdene

 

Pigehold

U16

Oversidder/efterårsferie.

 

Næste kamp for U16-piger: 29. oktober kl. 18:30 på udebane mod Greve Fodbold.

 

U14

Oversidder/efterårsferie.

 

Næste kamp for U14-piger: 31. oktober kl. 12:00 på udebane mod Farum Boldklub.

 

U13

Oversidder/efterårsferie.

 

Næste kamp for U13-piger: 30. oktober kl. 11:00 på udebane mod LSF.

 

Drengehold

U19

Oversidder/efterårsferie.

 

Næste kamp for U19-drenge: 31. oktober kl. 14:00 på hjemmebane mod Karlslunde IF.

 

U17

Oversidder/efterårsferie.

 

Næste kamp for U17-drenge: 31. oktober kl. 16:00 på udebane mod B93.

 

U15

Sæson afsluttet.

 

U14

Sæson afsluttet.

 

U13

Sæson afsluttet.

 

Ønsker man at indgå i ”Ugen der gik (Ugens Nyheder)”, skal al information (eventuelt kampreferat, billeder eller andre nyheder) sendes til klubbens PR- og Kommunikationsansvarlige, Jakob Kleist Laursen, på jkl@sundbyboldklub.dk - denne vil ligeledes stå for layout, korrektur og redigering.

Luk