Menu

Ny partner - Velkommen til Amager Vinduer & Døre

image Mark Engelsted
Mark Engelsted
18. august 2023 kl. 21:20
Amager Vinduer & Døre er ny Business partner I Sundby Boldklub.

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere endnu en ny partner i Sundby Boldklub.

Amager Vinduer & Døre træder ind som Business partner og vil blandt andet være synlig på kampdage for 1. herre, samt på arealet omkring Tutten.
Virksomheden, der holder til på Amager Strandvej 112, og altså kun et stenkast fra klubben, tilbyder hjælp til det meste tømrerarbejde, men er eksperter inden for, ja sjovt nok, vinduer og døre og har mere end 20 års erfaring i branchen.

 
Martin Rølling, ejer, udtaler:

"Amager Vinduer & Døre er rigtig glade for at kunne støtte  Sundby Boldklub på Amager, og vi ser det som en oplagt mulighed for at lære nærmiljøet bedre at kende, samt kunne knytte bånd til både foreningslivet og forretningsliv. Og vi ser det faktisk som vores pligt, at kunne støtte ikke bare bredden i Sundby Bk, men alle holdene hvis vi har muligheden for det, så det gør vi.
Vi ser meget frem til et godt samarbejde, kom så SUNDBY"

Mark Engelsted, kommerciel direktør i Sundby Boldklub, udtaler:
"Jeg er super glad for, at have fået Martin og Amager Vinduer & Døre med på det kommercielle holdkort i klubben. Martins søn spiller på vores talentfulde u11 hold og han kontaktede mig derfor, for at sponsorere hans søns hold. Jeg fortalte ham om mulighederne, for at støtte hele klubben og dermed skabe et partnerskab på tværs af de forskellige årgange og han var fra start solgt på idéen om, at give tilbage til hele klubben, frem for hans søns årgang alene. Det er Sundby Boldklub mentalitet og præcis det vi søger i vores partnere. Jeg håber derfor, at vores medlemmer og følgere vil have Martin i tankerne, næste gang de skal have nye vinduer og/eller døre."
Tak for tilliden og velkommen til Amager Vinduer & Døre!


Du kan læse mere om virksomheden her:
Luk