Sundby Boldklubs Fodboldakademi
Sundby Boldklub Akademi – Bliv klogere på fodbold
SB Akademi er for drenge og piger, der kan, tør og vil mere med fodbolden. Akademiet er for spillere på U9–U12, men du behøver ikke at være medlem af Sundby Boldklub for at deltage. Vi har i flere år haft spillere fra andre klubber med stor succes.
Vores træningsmiljø
- Vi arbejder ud fra tre nøgleord: Krav – Glæde – Tryghed.
Disse værdier er fundamentet for børnenes udvikling, både sportsligt og socialt.
Vi udvikler til højeste niveau - også til U-landsholdene
SB Akademi har allerede været med til at udvikle flere landsholdsspillere på drenge- og pigesiden. Vi har leveret mange spillere til A-licensklubber, hvor især FC København har været destination for en del af vores spillere. Det er vi stolte af. Dette skyldes ikke mindst den megen ekstra træning, spillerne har fået gennem årene. Vores ambition er, at man har fået nogle gode og nyttige redskaber med i rygsækken ift. spillernes videre udvikling, når man forlader akademiet efter U13.
Pakkeløsninger
Guldpakken – Talent U10–U12
Obligatorisk for klubbens talentholdsspillere.
Indeholder bl.a.:
- Tre ekstra træninger om ugen (udover egen holdtræninger)
- Tilknyttet børneudviklingstræner & akademichef
- Uddannede trænere til både klub- og akademitræning
- Motorisk træning
- Mentaltræner
- Adgang til Veo (kampoptagelser)
- Individuelle udviklingsplaner
- To årlige spillersamtaler
- Adgang til Better Coaching
- Fysioterapeut (tirs.–tors.) - tidsbestilling gennem egen holdtræner, som så kontakter Karim (BUT)
Sølvpakken
For spillere, der vil udvikle sig, men ikke spiller på talentholdene.
- To ugentlige træninger
- Mulighed for tilkøb af motoriktræning (fredag)
Bronzepakken – U9
Forberedelse til akademiet, én træning om ugen.
Formålet er en blid overgang til flere træninger fra U10 samt vurdering af spillerniveau inden udtagelse til talenttrup.
Det sociale fællesskab
Siden starten i 2012 har akademiet skabt stærke venskaber på tværs af årgange og køn.
Mange familier mødes også udenfor banen – fx til fællesspisning i klubbens café.
Vi tror på, at gode relationer styrker lysten til at blive i sporten.
Vores mål
Vi vil udvikle dygtige, teknisk stærke og offensivt tænkende spillere, der forlader akademiet med en solid basis inden for teknik, spilforståelse og motorik.
Flere tidligere akademispillere har debuteret på ungdomslandshold og spiller i dag i topklubber – både på drenge- og pigesiden.
En typisk dag på akademiet
- Efter skole: Rugbrød, grøntsager og evt. lektiehjælp
- Træning: 15:00–16:00
- Efter træning: Frugt og müslibar
Mandag & onsdag: Træning opdelt efter niveau, med fokus på et gennemgående tema (fx førsteberøring, vendinger, pasninger, driblinger m.v).
Fredag: Koordination og motorik – vigtigt at træne i denne alder
Træningsprincipper
Vi udvikler færdigheder gennem fire trin:
- Formel øvelse – uden pres
- Funktionel øvelse – i bevægelse
- Anvendt i spil – under pres
- Anvendt i spil i høj fart
Praktisk information
- Åbningstider: Man–ons–fre kl. 13:30–16:30
- Pris:
- Guld-pakken Talent (U10–U12): 750 kr./md. inkl. forplejning (man/ons/fre)
- Sølv-pakken (U10-U12): 550 kr./md. inkl. forplejning (man/ons)
- Bronze -pakken (U9): 550 kr./md. (ons)
- Ventelister kan forekomme
- Betaling: Kontingent betales forud via tilknyttet betalingskort
- Af/tilmelding: Skal ske til hver træning via Kampklar
Indmeldelse
- Automatisk for talentårgangene (obligatorisk)
- For sølv og bronze-pakken kontakt: tk@sundbyboldklub.dk
Udmeldelse
- Skriftligt til administration@sundbyboldklub.dk
- Opsigelse: Løbende måned + 1 måned
Kontakt
Thomas Karabulut
📞 28 40 00 37
✉️ tk@sundbyboldklub.dk