Ny partner - Velkommen til Tutten Sundby Boldklub

TUTTEN TRÆDER IND I SUNDBY BOLDKLUB business network.
Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Tutten træder ind i netværket omkring Sundby Boldklub. Mange kender ejer Lars Heerwagen og Tutten fra deres daglige gang i klubben, og det er derfor et velkendt ansigt, vi byder velkommen.
Udover at servicere alle medlemmer og gæster med mad, drikke, slik mm. i hverdage og weekender, samt på kampdage, så tilbyder Tutten også at stå for dit næste arrangement fra A-Z. Vi håber derfor, at i vil tænke på Tutten, næste gang i skal holde reception, konfirmation, fødselsdag eller andet.
Tutten byder på alt fra Burgere (med friskt fersk kød!), til pommes frites, hotdogs, toast, slik mm. i dagligdagen, men der er selvfølgelig mulighed for at skræddersy menuen, så det passer til dit næste arrangement.
Kommerciel direktør i Sundby Boldklub, Mark Engelsted, udtaler:
"Jeg er super glad over, at vi har fået Tutten med som officiel partner i klubben. Lars har igennem årene støttet op omkring diverse hold med trøjesponsorater, mad til arrangementer mm. men, at han nu også træder ind i netværket, er et klart signal om hvad vi ønsker at skabe her. Et netværk i Sundby Boldklub uden Tutten, som jeg ser som hjertet i klubhuset, ville ikke være det samme og Lars var heldigvis enig meget hurtigt.
Tak for tilliden og velkommen i netværket!
Tutten ligger i klubhuset på Raffinaderivej 3, 2300 kbh s.
og kan fanges på tlf: 22 77 11 88