Menu

Danmarksserien - Nederlag på 2-1 til 1. herre i sæsonens første kamp mod AB Tårnby

image Mark Engelsted
Mark Engelsted
13. august 2023 kl. 13:25

Nederlag i lokalbrag mod AB Tårnby på Tårnby Stadion.


Det blev til et 2-1 nederlag i sæsonpremieren mod nedrykkerne fra AB Tårnby på en dag, som må betegnes som en kollektiv offday.


Holdet kommer ellers foran efter 12 min, da Gustav Street med en aflevering i dybden finder Jeppe Sindahl, som på fornemmeste vis får bolden under kontrol og vipper den over keeperen.


Det mål blev lidt af en sovepude for holdet. Efter et par advarsler fra hjemmeholdet kom udligningen 6 min senere, da Marcus Weiss fra kanten af feltet med et tørt hug sparker den hårdt i det korte hjørne.


Efter en halv times spil kommer Julius Hamburger-Toft igennem i feltet, men hans aflevering i feltet bliver desværre lige ind i en AB Tårnby spiller. Stillingen ved pausen var 1-1.


2. halvleg bliver nærmest spil til et mål, nemlig ned mod Sundby målet. Debutanten i målet Magnus Madvig Hansen, som var holdets bedste på dagen, måtte ved flere lejligheder diske op med nogle fornemme redninger for at holde hjemmeholdet fra at komme foran.


Med 11 min tilbage af kampen går den så ikke længere. Et frispark bliver sendt ind i feltet og her kan Jonas Nielsen relativt ugeneret heade mod mål. Madvig afviser i første omgang, men Jonas Nielsen kommer hurtigt over returbolden og scorer til 2-1. Det bliver kampens endelige resultat og AB Tårnby vinder fortjent med 2-1.


Næste kamp er på lørdag, hvor Tårnby FF venter kl 15. Skal der point på kontoen der, så skal vi se et hold, som går på banen med meget mere mod, energi og vilje. Det var en meget atypisk Sundby præstation og et hold, som nærmest ikke var til at genkende. Så der er nogle ting, at arbejde med i løbet af ugen op til kampen.


Der skal lyde et stort tillykke til vores 4 debutanter: Målmand: Magnus Madvig Hansen (holdets bedste) - Marius Persson - Julius Hamburger-Toft & Ali Fatahi.


Holdet: M. Madvig Hansen - G. Street (48 min) - S. Klein - F. Skov Christensen - M. Vandal (62 min) - E. Street (62 min) - J. Hamburger-Toft (82 min) - J. Visti Becker - M. Persson -
J. Sindahl (82 min) - M. Krogh


Bænken: Ali Fatahi (82 min) - Yasin Dogan (62 min) - Anid Demirovic (82 min) - Ilias Elouali (48 min) - Lukas Ssemanda (62 min) -Victor Weischendorff (reserve målmand).

Luk